x

Nashville Nights International Songwriters Festival - Partout
Odense
D. 16.09.2022 Kl. 10:00

En nyskabende og innovativ festival med fokus på den gode sang. Danske og internationale sangskrivere og kunstnere finder i september vej til Danmarks midte for at give os allesammen en ny oplevelse af musikken – helt tæt på.

Vi sætter fokus på den gode sang med fantastiske koncerter og writers rounds og på fagligheden i en række spændende, inspirerende talks og debatter.
Sangskrivningen er i centrum, så selvom festivalen har taget sit navn med inspiration i countryens hjemby Nashville, kommer den genremæssigt også til at brede sig naturligt ud i både pop-, rock- og indielandskaber, som i de seneste år alle i stadig højere grad lader sig inspirere af countrytraditionen.

Mange af de deltagende artister kommer og præsenterer deres værker i alternative set-ups, du ikke kan opleve andre steder. Og der vil være mulighed for at høre sangskrivere, producere og musikere fortælle om sangskrivningsprocessen og publishere fortælle om, hvordan musikbranchen fungerer indefra. Og så vil der naturligvis være en masse writers rounds med nogle af Nashville’s aller største sangskrivere.

Bag festivalen står foreningen MusicFever Associations International, hvis primære formål er at kere sig for dansk musiks vækstlag og hjælpe med at etablere og udbygge internationale netværker.