x

Radio Merkur - PLUS 1
Pavillonen Pavillonsalen
D. 05.04.2022 Kl. 13:00

Radio Merkur

Radio Merkur består af Nikolaj Wolf på kontrabas, M.C. Hansen på guitar, Jens Jepsen på guitar og Jacob Chano på keyboards og trommer, og som band leverer de charmerende popsange og gode, gammeldags røverhistorier. De byder på sange, der rører publikum, og tekster der går rent ind i de eviggyldige overvejelser om livet og kærligheden og meningen med det hele – båret af en solid sans for den fængende melodi og en ukuelig tro på, at det hele nok skal gå, selv om livet ikke altid bliver som planlagt. Det er er håb og optimisme, der bærer melodierne, når de fire herrer filterløst og upoleret finder rytmen i den bløde kontrabas og guitarernes strengespil.
Radio Merkur live er en livsbekræftende oplevelse med smil, varm stemning og et fællesskab på scenen, der spreder sig blandt publikum. Det hele er båret af en smittende spilleglæde, og deres ”Spillemands Svanesang”, har et omkvæd, der lige så godt kunne have været bandets motto: ”Syng med, hæng på, spil løs”.

Hvad er en PLUS1-koncert?
Fællesskab, hygge, nærvær, smil og godt samvær - det har mange af os savnet under Corona-nedlukningen. En koncert er ideel til at række ud efter en, man ikke har set i lang tid - eller efter et nyt bekendtskab. Sådan drager vi omsorg for hinanden. Det er dét, PLUS 1 koncerterne handler om. Med alle billetter følger nemlig en gratis billet; derfor navnet PLUS 1.
Koncerterne er altid en tirsdag kl. 13.00. En billet koster 170 kr.

Når alle koncertbilletter giver adgang for 2 personer, hvem vil du så invitere med? En ven, en nabo, en bekendt, et familiemedlem?
Pavillonen præsenterer 10 alsidige koncerter med professionelle musikere, der alle er valgt ud fra deres evne til at skabe fællesskab, nærvær og relation til publikum. Efter koncerten kan der købes kaffe og kage, så der er god mulighed for at snakke om den koncert, man lige harv oplevet, den man glæder sig til og alt dét, vi ellers går og bakser med i livet.

Pavillonsalen - Cafeopstilling
Unummererede pladser

Dørene åbnes kl. 12.00.
Billetpris 170,- kr. (Gælder for 2 personer)

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633