x

Fredagsrock Inner Circle - Tom Jones
Plænen i Tivoli
D. 22.07.2022 Kl. 22:00

Tom Jones er i sandhed en levende legende! Han er 81 år, har fortsat fuld fart på en imponerende, succesfuld karriere og hans koncerter har aldrig kastet så mange anmelder-stjerner af sig som netop nu! Han har præsteret et svimlende salg på over 100 millioner album, heraf 36 top 40 hit i England og 19 i USA! De fleste kan synge med på klassikere som It’s Not Unusual, She’s a Lady, Sexbomb, Delilah, Kiss eller What’s New Pussycat. Han mestrer et utal af genrer og har et performance-gen, der overgår de fleste. Og siden han i 2006 blev slået til ridder af den engelske dronning Elizabeth, har han kunne kalde sig Sir Tom Jones!

Det er, med andre ord, ikke en hr.-hvem-som-helst, der går på scenen i Tivoli denne sommeraften. Sir Tom Jones er en sanger og performer, der gennem mere end fem årtier har samlet unge som gamle, mænd som kvinder, favnet på tværs af sociale klasser og sunget sig ind i hjerterne hos både mainstream og undergrund. Alt sammen med udgangspunkt i hans markante, genkendelige stemme.

Læs mere om her