x

Hit Med 80éRne
Månen
D. 05.12.2009 Kl. 21:00

Hit med 80érne 

Røgfri koncert

Den 05.12.2009 kl. 21.00 - adgang fra kl. 20.00



STÅPLADSER 

Billetpris kr. 190,-




1980'erne er efterhånden længe siden. Studenterne fra dengang har børn, der nærmer sig konfirmationsalderen. Poul Schlüter, statsministeren, der kom til at kendetegne netop det årti, er i dag en gammel mand. Anker Jørgensen, statsministeren som Schlüter afløste, er en meget gammel mand. Ronald Reagan, USAs kendte 80'er-præsident, er død. Gorbatjov, hans russiske, undskyld sovjetiske, modstykke, har forlængst forladt magtens inderkreds. Frygten for en atomkrig er afløst af frygten for klimaforandringer. De smalle læderslips er på mode igen. Nu som ren retro. De pastelfarvede habitjakker fra dengang har vi (heldigvis) gensynet til gode med. Men mon ikke det kommer? Og Ecco-skoene - ja, de findes skam endnu. Men med et lidt andet snit end dengang først i 80'erne, hvor teenagerne i ramme alvor slæbte deres skolebøger rundt i store attachemapper.

Sådan var der så meget i det tiår, hvor også fodboldlandsholdet satte helt nye standarder for, hvad man kan forvente som tilskuer. De danske musikere skrev sig også ind i historiebøgerne. Aldrig før - og aldrig siden - er dansksprogede rockplader blevet solgt i så højt et tempo. Sekscifrede salgstal var ikke atypiske dengang, - og når man hører sangene i dag, forstår man godt hvorfor. News, Tøsedrengene, Dodo, RayDeeOhh, Sneakers, Danseorkestret, TV2, Halberg-Larsen, Nanna og alle de andre indspillede den ene klassiker efter den anden. En sangskat, som nu har overlevet i et kvart århundrede. Og som tilsyneladende bare bliver mere og mere populær.



Sted: Månen, Bispebroen 3, 6100 Haderslev

Arr.: Månen