x

Støttekoncert for De Afviste Irakere: Under the Sherry Moon
Musikcaféen
D. 27.08.2009 Kl. 21:55

Støttekoncert i Musikcaféen og på Planeten for de afviste irakere.



Entréen er en foreslået donation på 40 kr. Pengene går direkte til arbejdet med oplysningskampagner om hvorfor irakerne ikke bør sendes tilbage til Irak.



• UNDER THE SHERRY MOON



Under the Sherry Moon UTSM består af Signe Marie Schmidt-Jacobsen (Daughters of Heavy og Paula NewWoman), Oliver Hoiness (Skammens Vogn, Joy L, Don´t Go To NY, m.fl.), Mikkel Holtoug (Decorate Decorate, Death by Kite), som hver især har rødder i vidt forskellige grene af den alternative musik.



Dette kommer til sit klare udtryk i deres musikalske cocktail af genrenedbrydende popmusik, som blandt andet rummer elektro, dub, minimalistiske keyboards og anstrøg af lirekasser. Den slingrende røde tråd er lugten af legesyge, skaberglæde, nøgtern skønhedstrang og frækheder i uanstødelig, men i særdeles medrivende forstand. Resultatet er finurlig og eksperimenterende cirkuspop.



Endnu et kendetegn er de smukke og originale sange, som oven i købet bliver sunget af en af Danmarks mest charmerende og smukke stemmer.



UTSM udgiver deres debutalbum i løbet af 2010 på pladeselskabet Good Tape Records og har bookingkontrakt hos Merger Management.



Live spiller multiinstrumentalisten Prins Nitram sammen med bandet.





Støttekoncerten er arrangeret i samarbejde med Kirkeasyl.