x

Støttekoncert for De Afviste Irakere: Jacob Høegh
Musikcaféen
D. 27.08.2009 Kl. 20:30

Støttekoncert i Musikcaféen og på Planeten for de afviste irakere.



Entréen er en foreslået donation på 40 kr. Pengene går direkte til arbejdet med oplysningskampagner om hvorfor irakerne ikke bør sendes tilbage til Irak.



• JACOB HØEGH (HellraiserTen, Dear Deadbeat)



Singer/songwriter med base i København. Jacob Høegh slår oftest sine folder i slow-fi duoen HellraiserTen, som udkom med den selvbetitlede debut i oktober sidste år. Imens duoen lige så stille har påbegyndt arbejdet på en opfølger, er debuten sat til release i Tyskland til september og duoen følger denne udgivelse op med en tour i Tyskland/Holland i slutningen af september.



Denne aften er der dog primært mulighed for at lytte det solomateriale, som Jacob Høegh har brugt det meste af sommeren på at forberede. Stilen er, som man måske kender den fra HellraiserTen, stadig nøgen, ærlig og intens songwriting – dog har soloprojektet, som kaldes Dear Deadbeat, fokus rettet mod et mere organisk udtryk.



Analoge synthesizers og beats er barberet af i et forsøg på at få sangene til at stå så klart som overhovedet muligt. Som en ekstra lille treat vil Jacob Høegh få selskab af uforlignelige Big Black Bear Band.



Støttekoncerten er arrangeret i samarbejde med Kirkeasyl.