x

Sun Ship: Greve/friis/berre + Admiral Awesome Feat. Fredrik Ljungquist (Vinterjazz)
Musikcaféen
D. 02.02.2011 Kl. 20:00

Hør den akustiske lyd af det 21. århundrede, hvor fri improvisation og streng komposition smelter sammen til et samlet, levende og organisk udtryk. Moderne jazz.



Greve / Friis / Berre forener to af den nye generations improvisationsmusikere, med en af de mest utrættelige skikkelser på den danske improscene, bassisten Peter Friis Nielsen. Trioen spiller frit improviseret musik med fokus på udadvendt energi og sammenspil.



Peter Friis Nielsen har været en rød tråd i dansk avantgarde musik siden slutningen af 60’erne, og har medvirket på utallige pladeindspillinger sammen med musikere som John Tchicai, Marilyn Mazur, Peter Brötzmann og Evan Parker. Hans ekspressive og ”tøjleløst avantgardistiske basspil har gjort ham til en af de mest interessante bassister der er kommet ud af den københavnske musikscene" (GAFFA).



Saxofonisten Lars Greve har senest vundet en DMA med bandet "Girls In Airports", været dansk repræsentant i Swinging Europe og spiller bl.a. med Girls In Airports, Maria Faust Group og Søren Nørbo. Den norske trommeslager Håkon Berre er medstifter af pladeselskabet Barefoot Records og spiller bl.a. med Maria Faust Group, Angel og Mighty Mouse.



Århusianske Admiral Awesome opruster musikalsk i et nyt samarbejde med den svenske saxofonist Fredrik Ljungkvist.



Ljungkvist, der ikke mindst er kendt som en af hovedmændene bag supergruppen Atomic, har i løbet af de seneste år høstet stor anerkendelse verden over og modtaget stort set alle svenske kunstpriser og musikalske æresbevisninger. Det er dog hidtil kun blevet til en håndfuld optrædener i Danmark, men det nyt samarbejde laver nu om på det faktum.



Ljungkvist og Admiral Awesome prøvede første gang prøvede kræfter med hinanden i Stockholm i foråret 2010. Den vitalitet, gnist og anarkisme, der blandet med en nærmest barnlig glæde og hitte-påsomhed strømmede gennem det første møde, har været drivkraften i orkesteret lige siden. Det er den akustiske lyd af det 21. århundrede, hvor fri improvisation og streng komposition smelter sammen til et samlet, levende og organisk udtryk.