x
Our Broken Garden

Our Broken Garden
Musikcaféen
D. 10.02.2011 Kl. 21:00

Album nummer to fra Our Broken Garden, Golden Sea, har fået flotte anmeldelser i ind- og udland, og bandet varmede for nylig hjerterne op, da hypede amerikanske Beach House var på tur i Skandinavien.



Our Broken Garden er sangerinden, sangskriveren og pianisten Anna Brønsted med skiftende gæstemusikere, som hjælper Brønsted med at give de overvejende sarte, melankolske sange krop. Ifølge anmelderne er det musikalske udtryk udvidet og raffineret på det nyeste album og er sine steder mere pågående end på debuten, When Your Blackening Shows.



Det engelske musikmagasin Q giver 4/5 stjerner, og det samme gør Uncut og Mojo. NME anmelder albummet til 8/10; “… the most deliciously constructed orchestral-tinged dream-pop since Sigur Rós” og runder anmeldelsen af med at stadsfæste “…this second tide of beauty leaves you simply breathless.”



På radiosiden ser det også lovende ud for Our Broken Garden i England, da der er radiostøtte fra både BBC’s Radio 2 og 6 og de har spillet en Live Session hos Marc Riley/BBC 6.



Our Broken Garden har fra projektets start været i stald hos det anerkendte engelske pladeselskab Bella Union, der blandt andet huser navne som Beach House, Midlake og danske Chimes & Bells, og som også denne gang tager sig af bandets udgivelse i Europa.