x

Pernille Gunvad & The Marines
Gimle
D. 17.02.2011 Kl. 20:00

Pernille Gunvad



den 17. februar 2011 kl.20:00.

Dørene åbner kl.19:00



Billetpris: 80 kr.

Ståpladser



Lyt med når sangerinde og sangskriver Pernille Gunvad skruer op for volumen og synger sange fra hendes nye album den 17 februar på Gimle.



I 2005 debuterede Pernille Gunvad med pladen Fire. Nu er hun tilbage og mere fandenivoldsk med sit andet album Doing Right!



Pernille Gunvad går denne gang nogle helt nye veje. Albummet vækker både begejstring og forargelse blandt anmelderne, der kalder det alt fra en "glimrende debutopfølger" til "en sær hybrid af alfepop og sømandsviser".



Doing Right er et varieret album. Det spænder fra det beskidte og smukke over det sårbare og sprudlende ærlige til det perverse og begærligt insisterende. Med stænk af humor, ironisk touch til den ene side og eftertænksomhed på den anden viser Pernille Gunvad nye sider af sit kunstneriske talent.



"Pernille Gunvad har et talent, der forpligter, og Fire er starten på en lovende sangkarriere." Dette var blot én af de udtalelser den århusianske sangerinde fik i kølvandet på udgivelsen af sin debut-plade i 2005. Siden blev "Fire" også udgivet og anmelderrost i Canada, og udgivelsen blev fulgt op af en længere turné, bl.a. med optræden på Pop Montreal-festivalen. Doing Right er indspillet med en langt større spontanitet og frihed end debuten. Mange af vokalerne er indspillet i "one take", og det giver numrene et direkte approach, et fandenivoldsk mod og en udfordrende forførende og seksuel fremtoning.



Pernille Gunvad giver kunstnerisk los med sange om at anerkende og værdsætte sig selv og dermed værdsætte det under livet er, i stedet for at stirre sig blind på alle manglerne. Doing Right er derfor et sammensat udtryk for spændingen mellem krop og sjæl, liv og død - i forsøget på at slippe besættelsen af altid at fokusere på det perfekte.



Skrevet om Doing Right:



Glimrende debutopfølger fra den århusianske sangskriverske. Ambitionsniveauet er tydeligvis højt. Den erotisk-hysteriske Cool Is This Song er en vellykket leg med ord under bæltestedet. Forhåbentlig skal vi ikke vente fem år igen på næste udspil - Gaffa//Michael Jose Gonzales (4/6 stjerner) En sær hybrid af alfepop og sømandsviser. Vi snakker en engelsksproget version af Annika Aakjær. Billedet er svært at få ud af hovedet når Gunvad synger "When he took me and my tits were swinging in Doggy Style" - Niki Ranch//Århus Stiftstidende Pernille Gunvad "Doing Right" udkom på Your Favourite Records d. 16. august 2010



Adresse:

Gimle

Helligkorsvej 2

4000 Roskilde



Arr: Gimle