x

Voodoom + Teknisk Uheld + Kragen
Studenterhuset
D. 18.02.2011 Kl. 21:00

Voodoom spiller reggae kogt op på den fede vibe og krydret med alskens eksotiske tryllerier. Med et solidt afsæt i rootsreggae udforsker og udvider Voodoom reggaegenren, og inddrager elektroniske elementer fra dub, spændstige beats, rythms og vokal-flow fra dancehall og energiske elementer fra ska. I centrum finder man dog hele tiden den varme, sprøde stemning, som manifesterer sig i et både lyttevenligt og dansevenligt udtryk. Vodoom har skabt sig et solidt ry som et af landet bedste reggaebands, og deres koncerter har bl.a. kastet to 6-stjernede anmeldelser af sig i GAFFA.

Teknisk Uheld blev dannet med et ønske om at deltage i den voksende ska-scene og fortsætte den glade dansekultur, som trækker rødder helt tilbage til Jamaica. Det talentfulde band skaber med deres unikke lydbillede og brogede inspirationspalet en alsidig og yderst medrivende koncertoplevelse. Musikken kan beskrives som energisk, punket ska blandet op med rockede riff og funky grooves. Teksterne er dansksprogede fortællinger om det samfund, vi befinder os i.

Kragen er en københavnsk producer og DJ, hvis blod dunker varmt og voldsomt for hård, men melodisk dubstep.