x

James Last
Jyske Bank BOXEN
D. 18.03.2011 Kl. 19:30

På turné igen med „Den gode stemnings Grand Seigneur"


 „Nogen må have forstået et eller andet helt forkert", smiler James "Hansi" Last. Da han var på sin aldeles succesrige turné i anledning af sin 80 års fødselsdag, troede mange, at dette var sidste gang den mest succesrige tyske orkesterleder nogensinde var på turné. Men en frisk og lidenskabelig musiker som James Last tænker slet ikke i sådanne baner, der har noget med "afsked" eller med at være "for gammel" at gøre. "Det vil være forbi, når kisten bliver lukket, ikke før", siger den 81-årige tørt. Og dermed går James Last igen på turné i marts-april 2011 - han skal "på tour" og ikke "på kur", som han selv gerne påpeger.


Måske er det rigtigt, at musikken holder folk ung. Hvis man har brug for et bevis, så har denne mand, der oprindeligt stammer fra Bremen, helt klart leveret det. "Jeg ved faktisk ikke, hvor mange gange jeg er taget på turné i alt, men der er en ting jeg er sikker på, og det er, at det igen bliver rigtig spændende", fortæller den 81-årige musiker. Uanset om han er i gang med at udarbejde et nyt arrangement, gør sig tanker om planlægningen af scenen eller lyseffekterne eller overvejer en ny overraskelse, som han kan begynde sit nye show med, så udstråler James Last altid utæmmet lidenskab og vild entusiasme, som smitter af på omgivelserne.


Ikke manden med de store ord


James „Hansi" Last har ikke fået noget forærende. Hårdt arbejde og gåpåmod har været forudsætningerne, der har muliggjort hans lange karriere, som ikke har været uden tilbageslag. For lang tid siden sagde hans første klaverlærerinde til ham: "Hans, du bliver aldrig til noget!" - Men manden fra Bremen har hurtigt bevist det modsatte. I første omgang som bassist - i årene 1950 - 1952 blev han tre gange i træk udnævnt til "årets jazz bassist" af Deutscher Jazzpoll. Senere som arrangør, komponist og orkesterleder. "De må forstå, at jeg altid har villet lave musik. Og at ingen nogensinde kan få mig fra det."


1960erne og 1970erne har været den periode, hvor han har fejret de allerstørste succes'er. Man behøver kun at tænke på legendariske plader som "Nonstop Dancing", "Hammond à gogo", "Beachparty" eller "Biscaya". Med sin Happy Sound er det lykkedes ham at fortrylle millioner af mennesker verden over. Der har været utallige forsøg på at karakterisere det specielle ved denne Happy Sound. Men man er aldrig kommet langt med disse forsøg. James Last kan heller ikke selv give nogen forklaring: "Jeg kan ikke sige, hvad det er. Jeg gør ikke andet end bare skriver arrangementerne, og så lyder det altså sådan", siger han nøgternt.


James Last, der af vesttysk radios tidligere chef Friedrich Nowottny er blevet kaldt for „Karajan for jævne mennesker", er en yderst alsidig musiker, som det er umuligt at nagle fast på en bestemt stilretning og der altid følger med tiden. Uanset om det er pop eller polka, rock'n'roll eller vals, jazz eller klassisk - James Last behersker enhver musikalsk genre. Det er bl.a. derfor, at han nyder så høj anseelse hos sine kolleger. I anledning af hans 75 års fødselsdag fandt kunstnerne af verdensrang som Tom Jones, Herbert Gröneneyer, Jan Delay, RZA, Nina Hagen og Xavier Naidoo sammen for at lave cd'en "They call me Hansi", hvor de laver musik sammen med jubilaren.


Tidløse shows


I 2011 går James Last og hans orkester igen på en lang turné. "Det er fordi det er sjovt. Når man efter lang tids forberedelse til sidst har fornøjelsen af at stå på scenen og opleve folks begejstring, er det bare så fantastisk. Bortset fra det har alle musikere i vores orkester det selv rigtig sjovt, det vil jeg sværge på."


Under sin kommende turné præsenterer James Last - ud over sangklassikerne fra fem årtier - også topaktuelle hits. "Ikke bare musik, men den allerbedste form for underholdning - det er hvad jeg virkelig brænder for. Jeg vælger kun sange, som jeg selv godt kan lide, ellers ville det ikke fungere på scenen. Men man skal huske at gå med tiden, hvilket betyder, at man må give de gamle sange nye klæder på. Det samme gælder selvfølgelig også for den tekniske del, altså sceneshowet. Hvis man bliver ved med at være vågen, kan man godt få nye idéer hele tiden."


Hans multikulturelle orkester består igen af fremragende musikere fra alle verdenshjørner. Selv om orkesterchefen kun stiller to enkle krav til sine musikere (bortset fra, at de skal have deres tekniske kvalifikationer i orden), og det er: "De skal være helt normale mennesker, og de skal synes, at det er sjovt at lave musik." - Så enkelt er det for James Last. Han er ikke manden med de store ord. Han har aldrig haft vækkelsesfantasier, han har aldrig villet andet end at sprede sjov og god stemning. Sådan lyder hans trosbekendelse.


Efter mere end seks årtier på scenen, efter tusindvis af koncerter foran hundredtusindvis af glade og begejstrede tilskuere, efter utallige hædersbeviser og prisoverrækkelser, som det er blevet til i løbet af hans lange karriere, har James Last ikke nogen grund til at skulle bevise noget som helst. Og fordi han ikke behøver det, nyder den store entertainer publikummets anerkendelse. Hvis man spørger ham, om han stadig væk har en drøm, svarer han: „Jeg har for nylig fået foræret to malerier i gave. På dem begge står der: Fortsæt!"