x
Michael Falch Solo

Michael Falch Solo
Gimle
D. 31.03.2011 Kl. 20:00

Michael Falch solo  den 31.3.2011 kl. 20:00 - dørene åbner kl. 19:00

Billetpris kr. 250,-

Unummererede siddepladser



MICHAEL FALCH (solo)

Falchen rejser ud i sit fjerde årti på de danske scener - akustisk soloturné i foråret 2011.



Alle siger det i disse år: Michael Falch har aldrig været bedre end nu. "Én af danskrockens bedste plader nogensinde", skrev BT således om hans album, "Fodspor i Havet", der udkom i januar 2010 og bragte Falch tilbage på toppen af hitlisten. 2010 var også året, der gav os albummet "Hele Vejen 1980-2010", hvor Michael Falch, med sit band Boat Man Love omkring sig, gjorde status over sine 30 år i dansk rock med en række nye indspilninger. Det har ikke været bedre for hr. Falch siden de tidlige Malurt-dage i 80erne!



Om nogen ved Michael Falch, at rusten aldrig sover, og den nu 54-årige sanger har udviklet sig til et fænomen, der går sine egne veje og hele tiden varierer sit udtryk. Der er en særlig bevægende åbenhed til stede ved hans intense solo-koncerter, hvor man rigtigt kan mærke Falchens karakteristiske rustne stemme, der aldrig har lydt stærkere end nu. Livsglade, humoristiske livshistorier veksler med smertefulde sange fra tilværelsens spændingsfelter. Og så er der altså lige den stribe klassiske danske rocksange, der er blevet en del af lydsporet til vores tilværelse gennem tre årtier: Sange som Mød mig i Mørket, Superlove, Den Eneste i Verden og I et Land uden Høje Bjerge og nyklassikere som Binder mig aldrig Igen og Nu rider vi Stormen af, der er blevet noget af et radiohit i løbet af efteråret.



Med sin ældgamle, godt brugte akustiske guitar, vil Michael Falch mutters alene få enhver koncertsal i landet til både at reflektere over tilværelsen og rocke i takt.



Arrangør:

Gimle

Helligkorsvej 2

4000 Roskilde



Arr.: Gimle - www.gimle.dk