x

Fra De Varme Lande + Jupid Oak Kulturnatten - Fri Entrè
STARS
D. 03.06.2011 Kl. 22:00

PROGRAM FOR KULTURNATTEN PÅ STARS:

19:00 Dørene åbner

20:00 Valg af publikumsrepræsentant til STARS bestyrelse (hvis du vil vide mere eller stille op så skriv til [email protected])

21:00 Jupid Oak

22:00 Fra de varme lande



FRA DE VARME LANDE

Fire virtuoser fra jazz- og worldscenen fandt hinanden på legepladsen og spiller langt ud over pampassen i de varme lande i en østeuropæisk inspireret fest af balkan, jazz og rock. Nyt album er på vej!

Nærmest ubeskriveligt, - skal høres, ses og mærkes.

- Nogle får lyst til at græde til musikken

- Nogle får lyst til at synge

- Nogle bliver fyldt med kærlighed

- De fleste får lyst til at danse



Niclas Knudsen – guitar

Stefan Pasborg – trommer

Anders Vesterdahl – harmonika

Jakob Munck – tuba og sang



Alle fire musikere har hver især et imponerende musikalsk CV og har spillet med de største stjerner inden for den danske og internationale jazz- og worldscene:

Adam Nussbaum, John Tchicai, Dave Liebman, Tomasz Stanko, Lelo Nika, Ray Anderson, Carsten Dahl, Alex Riel, DRs Bigband, Ibrahim Electric, The Middle East Peace Orchestra og mange andre.





JUPID OAK (billedet)

er et band bestående af 5 unge mennesker fra Vordingborg, som alle har en brændende passion for at spille musik og udtrykke sig derigennem. Bandet blev dannet i foråret 2010 og har siden da udviklet sig til en solidt sammensat rockgruppe, der tilsammen stråler af nærvær og energi.

Jupid Oak spiller grunge med tunge riffs og skarpe soloer, og det er de mange dynamiske niveauer i kompositionerne der er i højsædet. Man bliver løftet med på en varm bølge af intense energiudladninger og indlevelse fra scenekanten, som ikke er til at tage fejl af.

Bandet har deres rødder i 90'ernes rockscene og det er også der de drager det meste af deres inspiration fra. Blandt andre kan bands som Pearl Jam, Alice in Chains og Queens of the Stone Age nævnes som inspirationskilder.



Jonathan Klem – Vokal

Rasmus Møller Nielsen – 1. guitar

Frederik Hvenegaard – 2. guitar

Lasse Solevad – Bas

Marie Hansen – Trommer