x

Ishøj, København Og Frederiksberg Mgk
JAZZHOUSE
D. 08.03.2011 Kl. 20:00

Vi gør opmærksom på, at der kun er et begrænset antal siddepladser i salen pga. brandreglementet. Unummererede pladser.

Ved den årlige koncert i JAZZHOUSE skal vi dette år høre to bands sammensat af MGK studerende ved Ishøj, København og Frederiksberg MGK musikskoler.
MGK, Musikalsk Grundkursus er et statsanerkendt, intensivt undervisningstilbud til alle unge, der ønsker og har evnerne til videregående uddannelse på det klassiske eller Rytmiske Musik Konservatorium. MGK er altså en form for ”motorvej” i det musikalske uddannelsesforløb.
De to grupper har arbejdet i workshop under ledelse af sangerinden Josefine Cronholm og den canadisk-lettiske saxofonist Nick Gotham. Svenske Josefine Cronholm har spillet med bl.a. Django Bates, New Jungle Orchestra og Maritlyn Mazur. Hun har desuden udgivet flere albums under eget navn. Nick Gotham er canadisk saxofonist og komponist. Han er især optaget af cross-over mellem jazz og klassisk, og af improvisation og fri jazz. Han er bosat i Riga i Letland, hvor han også er en meget anvendt underviser i jazz og improvisation ved konservatoriet i Riga.

Der er ingen line-up. -S-