x

Marc Ribot (Us)
JAZZHOUSE
D. 09.04.2011 Kl. 21:00

Vi gør opmærksom på, at der kun er et begrænset antal siddepladser i salen pga. brandreglementet. Unummererede pladser

Det er lidt af et scoop, at JAZZHOUSE denne lørdag kan præsentere den helt unikke guitarist Marc Ribot. Ribot kendes som musikalsk troldmand bag f.eks Tom Waits, John Zorn og Elvis Costello. Hvad disse navne har til fælles, bortset fra at udvise eminent musikalsk smag ved at hyre Marc Ribot, er at de alle udfordrer balancen mellem ekspressiv autencitet og selvsmageri.
Ribot har lige udsendt albummet SAINTS, som er blevet skamrost af den samlede musikpresse verden over. Det er materiale fra dette album, som vil udgøre hovedparten af musikken denne aften i JAZZHOUSE. Ribot siger selv at hans forrevne og følsomme musik indeholder elementer fra Derek Bailey, Thelonius Monk, Albert Ayler og John Lee Hooker. En ting er sikkert: Det er en stor, vigtig og original kunstner, som denne aften kan opleves i København.
"Marc Ribot is presenting one of the most challenging and life-affirming shows of the year". Tom Laskin MN

Marc Ribot (g)

-S-