x
Murder

Murder
Forbrændingen
D. 12.05.2011 Kl. 21:00

Murder har (...) gjort det igen og leveret et af årets bedste danske album (Gaffa)

Nu vender Murder stærkt tilbage til, men denne gang er de ikke alene.

Sidst de gæstede Forbrændingen var det som duo, men nu bliver Anders Mathiasen og I Got You On Tape – forsangeren Jacob Bellens akkompagneret af deres trofaste medkomponist og bassist Jonas Westergaard. Derudover får de følgeskab af guitarist Christian Taagehøj og trommeslager Bjørn Heebøl, der til daglig spiller i jazz-rock gruppen Slaraffenland.

Dermed er fundamentet lagt for at give publikum den ultimative oplevelse af deres anmelderroste tredje album ”Gospel Of Man”. Både Gaffa, Soundvenue og Belingske Tidende tildeler albumet fem stjerner ud af seks mulige, og er ikke blege for at beskrive albumet som et mesterværk.

Murder er i øjeblikket på en stor Europaturné, hvor de blandt andet besøger Holland, Belgien, Tyskland og Norge, inden de afslutter turnéen i Danmark.

Forbrændingen glæder sig til at tage imod duoen med band torsdag den 12. maj 2011.-L-