x
Treefight For Sunlight

Treefight For Sunlight
Forbrændingen
D. 05.03.2011 Kl. 21:00

Treefight for Sunlight udgav den 4. oktober sidste år, deres anmelderroste debut ‘A Collection Of Vibrations For Your Skull', og siden er det gået stærkt for de unge herrer.


Lige før jul skrev de kontrakt med det engelske pladeselskab Bella Union. Og netop hjemvendt fra den udenlandske branchefestival Eurosonic i Holland og en supporttjans i England for amerikanske The Walkmen, er de klar til en dansk mini-forårstour, der starter på Forbrændingen lørdag den 5. februar. 


‘A Collection Of Vibrations For Your Skull' må siges at være en stærk debut. Soundvenue var ikke blege for at udråbe pladen til den bedste danske udgivelse i 2010. Begrundelse:


"... deres Beach Boys-glade poppsykedelika er som at løbe barfodet gennem en blomstereng. På imponerende vis formår de at gøre de stort instrumenterede numre fængende simple".


Det kan høres, at de perfektionistiske nordjyder har brugt tre år på deres første album. Resultatet er et gennemført album med en bevidst og gennemarbejdet lyd, der appelerer både til et dansk men også stort internationalt publikum.


Tidligere på året udråbte BBC Radio 6 deres 7" "Facing The Sun" til 'Record of the Week', og bandet har desuden fået radioairplay på BBC's Radio 1 samt Radio 2, der hører til den mere kommercielle ende i det britiske radiolandskab.
 
Det er ikke første gang at Treefight For Sunlight kan opleves på Forbrændingen. De var nemlig på besøg sammen med The Rumour Said Fire i november, hvor de


Forbrændingen fejrer samtidigt sin 15 års fødselsdag - så det kan ikke afvises, at der er små overraskelser og fordelagtige priser denne aften!


-L-