x

Kick-off! Upcoming Musik Sjælland
Gimle, Tanken
D. 09.02.2011 Kl. 18:30

Upcoming Musik Sjælland – Et netværk for den opkommende musiker!



Vær med til at sparke det nye netværk Upcoming Musik Sjælland ud over rampen. Hvad skal der hældes i af gode ting og sager? Hvordan bliver det endnu federe at være upcoming musikere på Sjælland og i Roskilde?



Onsdag d. 9. februar kl. 18.30 sparkes et nyt netværk for det rytmiske vækstlag i Region Sjælland i gang. Arrangementet foregår på Gimle og byder på gratis mad, et skarpt oplæg fra webkommunikationsbureauet Yourwawes om 'Nye muligheder for den moderne musiker' - om nye medieformer, digital kommunikation og networking. Og så selvfølgelig en snak om det nye netværk Upcoming Musik Sjælland.;



Hvem er netværket for?

Netværket er for upcoming bands, musikere og andre i det rytmiske musikmiljø i Region Sjælland - Alle fra den sorteste undergrund til den sprødeste pop. Initiativtagere er Roskilde Festival, Råstof Roskilde, Bandakademiet, ORA, Gimle i Roskilde samt Stars i Vordingborg, Musikhuset i Slagelse og Elværket, Holbæk. Og så selvfølgelig alle jer, som vi håber vil være med til at kickstarte og udvikle initiativet.



Netværkets mission: Hvorfor kun vende blikket mod København, når der er fede bands, stærke solister, super spillesteder, ildsjæle, undergrundsmiljø, studier og masser af proffs lige her i nærheden. Musicians from Zealand Unite!



Netværket vil gerne samle alle de gode hoveder, hænder og hjerter fra de sjællandske musikmiljøer i et virtuelt og fysisk netværk og f.eks.:

• Tilbyde fede og relevante arrangementer

• Tilbyde råd, vejledning og nyttig fakta

• Tilbyde nyttig info om initiativer, koncerter mmmm

• Sørge for at I kender og kan komme i kontakt med hinanden

• I øvrigt er det op til deltagerne i netværket, hvad der skal hældes i.....



Så er du musiker, så kig forbi Gimle den 9.februar og vær med til dette nye initiativ. Netværket er gratis og det er arrangementet på Gimle også, så der er ingen grund til at blive hjemme.



Join også netværket via facebooksiden: http://www.facebook.com/upmusik