x
Supercharger + Black Leather Machine

Supercharger + Black Leather Machine
Vega
D. 16.04.2011 Kl. 21:00

Det københavnske rockband SuperCharger sender nu den længe ventede opfølger, That's How We Roll, på gaden efter den anmelderroste og prisvindende debut Handgrenade Blues fra 2009.

That's How We Roll vil uden tvivl få mange af bandets eksisterende fans til at spidse de slidte rock-ører en ekstra gang, da SuperCharger præsenterer en overraskende og mere alsidig attitude sammen med de fyldige guitarer, de hårdtslående trommer og den hæse rock'n'roll vokal.

That's How We Roll leger bandet med både country og railroad blues - uden at give køb på den hårde rock og den rå og autentiske lyd.
 
SuperCharger har gennem to år været et populært live navn - kendt for deres energiske og medrivende shows og er af flere blevet udråbt til at være Danmarks bedste rock'n'roll band.

De nye sange vil blive blæst ud over publikums til bandets koncert, hvor SuperCharger inviterer til dobbeltkoncert af de sjældne.

Endnu et af københavns stærke rock'n'roll bands, Black Leather Machine, spiller denne aften også på scenen, og det bliver et rockbrag, der får taget til at løfte sig i VEGA."-l-