x

Povl Dissing Sings Armstrong
Tobaksgaarden - Kulturhuset
D. 06.05.2011 Kl. 21:00

Povl Dissing sings Armstrong den 06.05.2011 kl. 21:00

Dørene åbnes kl. 20:00



Billetpris kr. 245,-

Unummererede siddepladser



"Invitationen til dette projekt kom uventet - men føltes som at blive budt op til dans af en gammel kærlighed. Sangene på albummet her har jeg elsket gennem et langt liv uden tanke om nogensinde selv at indspille dem. Da inklinationen kom fra Bro, AC og Høyer kunne jeg imidlertid ikke sige nej - og da vi sammen skred hen over "dansegulvet" faldt det mig ind, at jeg på denne måde kunne sende en dybfølt tak til mit første rigtige forbillede Louis Armstrong, fordi han uden han selv vidste det lærte mig at synge på dansk..."



Den 72-årige Povl Dissing er en af Danmarks populæreste sangere. Ingen tvivl om det - en rigtig troubadour med en helt karakteristisk stemme, der har begavet det danske musikliv i en menneskealder. Han startede sin karriere i midten af 1950’erne som jazzmusiker, senere blev det blues- og folkemusik, men der gik år inden Povl Dissing opnåede den anerkendelse han nu nyder. Mange havde svært ved at forstå hans hæse og teatralske fremførelser af kendte danske sange. De, der holdt af de oprindelige versioner, syntes ikke, han behandlede dem med værdighed. Andre troede han gjorde grin med dem.



Med dette projekt vender Dissing tilbage til sit udgangspunkt - den tidlige jazz. Han fortolker en række Armstrong-klassikere i samarbejde med nogle af landets fremtrædende unge jazz- musikere - et samarbejde der havde premiere på Pressen i Politikens hus under sidste års Co- penhagen Jazz Festival på opfordring af stedets opfindsomme programlægger Morten Wulf. Projektet består af Poul Dissing bakket op af de hotteste nye danske jazzmusikere: Jakob Bro (guitar), Anders AC Christensen (bas) og Jakob Høyer (trommer) - og på kor de skønne og vidunderlige Marie Fisker og Mette Laxen (Asteroids Galaxy Tour).



Arr.: Tobaksgaarden - www.tobaksgaarden.dk