x
Stoffer Og Maskinen

Stoffer Og Maskinen
Tobaksgaarden - Kulturhuset
D. 23.04.2011 Kl. 21:00

Stoffer & Maskinen den 23.04.2011 kl. 21:00

Dørene åbnes kl. 20:00



Billetpris kr. 170,-

Unummererede sidde- og ståpladser



Fornyerne af dansksproget poprock !

Resultatet af den plade som udkom i begyndelse af 2010 - overgår alt vi havde håbet på ! De to unge mænd Stoffer & Maskinen er intet mindre end fornyere af dansksproget poprock. De lyder som et frisk destillat af dansk rock og pop siden 80erne, men med deres helt egen idiosynkratiske udtryk. Dizzy, Mew, Kliche, Simpson, Veto. Du kan høre det hele i Stoffer & Maskinen - uden at kunne give et bud på, hvordan de gør. For de gør det hele selv. Fra komposition til færdig mix og master, er det Maskinen (Andreas Sommer), der drejer på knapper og leger med lyde.



Hvor Maskinen er lyden, er Stoffer (Christoffer Budtz) stemmen. Stoffer’s poetiske danske tekster kredser om fremmedgjorthed og tosomhed, og hans stærke vokal er duoens fikspunkt. Længsel og ensomhed gnistrer i hans fremførsel og man tænker på Lars HUG anno Kliche men med en helt anderledes teknisk overlegenhed og ærlighed.



Maskinen er musikken. En selvlært rock-virtuos med de sidste 20 års danske rock-historie i blodet. Hans produktioner og instrumenteringer er både tindrende klare og dundrende rock. Det er i hans store lydunivers, at Stoffers udtryk finder sig selv og bliver til en både personlig og overvældende lyd af ung dansk rock lige nu.



Arr.: Tobaksgaarden - www.tobaksgaarden.dk