x

Heat : Epmd (Us - Natkoncert)
Rust
D. 04.03.2011 Kl. 23:55

Har du lyst til at komme i selskab med legender?

De amerikanske hip hop-koryfæer Erick Sermon og Parrish Smith aka EPMD pimper din nat med hip hop-nostalgi og sender RUST i knæ med skarp lyrik, velsmurte rim og svedige beats. Der er lagt i ovnen til throwback fredag, hvor den legendariske duo giver lektioner i hip hoppens oldschool og ikke mindst newschool dyder. Og det kan godt være EPMD er ved at være på alder med farmand, men det forhindrer dem ikke i at levere varen. Med deres monotone rap stil og på en og samme tid hoftevuggende og hårdtslående lydunivers, vil de uden tvivl demonstrere, hvorfor de har haft så stor indflydelse på hip hop-genren.

EPMD debuterede tilbage i skulderpudernes og sejlerskoens årti med singlen 'It's My Thing', der var forløber for klassikeren 'Strictly Business', som blev sat på hylderne i 1988. Efterfølgende sendte de tre udgivelser på gaden, inden de brød op i 1993. De blev dog genforenet igen i 1997 og smed endnu to album efter sine fans, men så stoppede festen også. Indtil midt 00erne, hvor de sendte manges arme i luften af bar begejstring, da de begyndte at turnerer igen. Og det har bragt dem til Danmark et par gange, og nu lægger Rust altså lokaler til en aften, hip hop-fans næppe vil gå glip af.
Lyt på Myspace

Mainfloor:
HEAT:
EPMD (US)
Typhoon
Phase 5

Bassment:
Residens DJ's


Om HEAT

HEAT er en klub med good vibes. En fredag om måneden på Rust.

Musikprofilen går ud til det elektroniske publikum, urban-folket, de eklektiske feinschmeckers. Altså festlige kvalitetskendere, der elsker elektroniske perler, classics, superb hiphop, old school breaks og meget mere god musik.

HEAT giver dig de seje livenavne, du ellers aldrig ville opleve, og nogle af landets fedeste DJ's er samlet om at løfte taget. Musikken er urban music, hiphop, funk, soul og beyond. Resident DJ's er DJ Noize, Steen Rock og Scratchmagic fra Nobody Beats The Beats og DJ Typhoon.

Det hele krydres med ekstra goodies i form af kreative indslag, mærkbare værter, danse battles, happenings, street - kun fantasien sætter grænser.

HEAT er Københavns numero uno spot for urban-musik. Stjerner som har besøgt klubben:

Pharoahe Monch
M.O.P.
DJ Premier
Royce da 5'9
Jazzy Jeff
D.I.T.C. (O.C., Lord Finesse, Diamond D)
Afrika Bambaataa
Tony Touch
Peanut Butter Wolf
James Pants
Phat Kat
X-Ecutioners
Roxanne Shanté
Large Professor
Cali Agents
Majors
Z-Trip
Bunny Rabbit
Egyptian Lover
...og mange, mange flere


-M-