x
Sick Puppies

Sick Puppies
Vega
D. 03.04.2011 Kl. 20:00

Sick Puppies stormer Lille Vega


Når det australske rockband Sick Puppies d. 3. april indtager scenen i Lille Vega, er det første gang de giver koncert i Danmark. Koncerten er et led i bandets verdensturne, der blev skudt i gang d. 26. januar i år. I Lille Vega vil de præsentere den nyeste single ”Maybe” samt numre fra deres nyindspillede album ”Tri-Polar”, der har release i Europa d. 4. april, dagen efter koncerten.

Rocktrioen er med deres solide, kantede og melodiøse rocknumre blevet kendt og anerkendt verden over. Særligt inden for wrestling- og videospilsverden er der stor opmærksomhed omkring bandet, hvis numre ofte bliver brugt som soundtracks. Mange kender dem for nummeret ”You’re Going Down”, der er blevet brugt som soundtrack til filmudgaven af videospillet ”Tekken” fra 2010, og som tema til wrestlingprogrammet WWE Extreme Rules.

Bandet udgav i 2001 deres første album ”Welcome to the Real World”, der vandt den australske rockkonkurrence Triple J Unearthed. Herefter kom der for alvor vind i seglene for bandet, der flyttede til Los Angeles hvor deres andet studiealbum ”Dressed for Life” blev indspillet og produceret i samarbejde med producerteamet Rock Mafia’s Antonino Armato og Tim James. Dette album gav Sick Puppies en top 10 plads på U.S Modern Rock Chart.

Publikum i Lille Vega kan se frem til en enestående koncert i selskab med forsanger og guitarist Shimon Moore, bassist Emma Anzai og trommeslager Mark Goodwin, der alle garanterer et brag af en koncert. Emma Anzai fortæller: ”Hele vores ånd samles på scenen. Når vi gør os klar til at gå på scenen er vi som gladiatorer der indtager arenaen.