x

Herfra Hvor Jeg Står-skousen 40 År I Dansk Rock - Herfra Hvor Jag Står-skousen 40 År I Dansk Rock
Vega
D. 14.05.2011 Kl. 20:00

Koncerten optages på video

Niels Skousen markerer 40 år i dansk rock med helaftensshowet "Herfra Hvor Jeg Står", der afholdes i Store VEGA den 14. ma. Aftenen vil byde på gensyn med Skousen & Ingemann samt optrædener fra en række særlige gæster, herunder Steen Jørgensen, Christian Hjelm, Ane Trolle og Peter Sommer.


I foråret 2011 er det 40 år siden Skousen & Ingemann udgav klassikeren Herfra Hvor Vi Står, der gennem tiden har opnået nærmest ikonisk status. Niels Skousen er aftenens hovedperson, og han vil sammen med en række danske musikere trække linjer tilbage fra 1970'erne og frem til nu.


Skousen & Ingemann vil fremføre Herfra Hvor Vi Står i sin fulde længde - med Tømrerclaus og Stig Møller fra det originale band.


Aftenen vil ud over koncerten med Skousen & Ingemann byde på Niels Skousen m/Band, der fremfører numre fra solokarrieren, ligesom der vil være flere prominente gæsteoptrædener i løbet af aftenen.


Blandt aftenens gæster er bl.a. Steen Jørgensen (Sort Sol), Peter Sommer (Superjeg, De Eneste To), Ane Trolle (Balstyrko, Trolle//Siebenhaar) og Christian Hjelm (Figurines). Gæsterne vil fremføre nyfortolkninger af højdepunkter fra Skousens musikalske karriere, som en hyldest til den danske multikunstner.


Der er lagt op til en festlig aften, hvor unge som gamle sammen kan nyde fremstående danske musikere, når de markerer Niels Skousen og hans 40 år i dansk rockmusik. Og mon ikke aftenen bliver afsluttet med fællessang til Herfra Hvor Vi Står.