x
Fish - Fish Heads Acoustic Tour (Sco)

Fish - Fish Heads Acoustic Tour (Sco)
Musikcaféen
D. 22.03.2011 Kl. 21:00

Selvom Fish (Derick W. Dick) forlod Marillion i 1988, er han af mange sikkert bedst kendt for sin tid i netop dette band. Men i årene siden har Fish konstant udgivet plader og turneret. Denne gang dog i en anden ramme end vanligt, for nu kan du opleve Fish helt tæt på, også rent musikalsk, for det er akustiske versioner af hans iørefaldende rock sange, der er på programmet.



Fish blev i 2008 og 2009 opereret på stemmebåndet, og for langsomt at bygge sin stemme op igen, har han siden sommeren 2010 turneret i en akustisk opsætning. Til lejligheden har han fuldstændig omarrangeret adskillige gamle numre (tjek blandt andet nedenstående link), men har sammen guitarist Frank Usher og tangentspiller Foss Paterson ingen problemer med at fylde lydbilledet ud. Tværtimod er mange numre måske ligefrem blevet mere dynamiske i nye klæder.



For yderligere at styrke fokus og tætheden til publikum er det på små spillesteder koncerterne finder sted, hvilket blot er et glimrende afsæt for Fish' karismatiske sceneoptræden, der inkluderer masser af anekdoter og gennemgående intens tilstedeværen.



Koncerten byder givet også på helt nye sange fra det kommende album, A Feast of Consequences, der udkommer senere i år. Fish benytter blandt andet også turnéen til at afprøve nyt materiale, og 'udsætter' publikum for betaversioner af albummets sange.