x

Eventuelt.org & MusikcaféEn: Rainbow Arabia (Usa/kompakt)
Musikcaféen
D. 18.04.2011 Kl. 20:30

Rainbow Arabia lyder som navnet; farverigt og med masser af mellemøstlige stænk på lydbilledet. I det hele taget er duoen grundigt på rundtur i verdens musikformer, men det hele hænger alligevel sammen og bliver i sidste ende til en slags lo-fi elektropop.



Det var købet af en libanesisk synthesizer, der kunne spille mikrotonale skaler og arabiske dåserytmer, der satte det hele i gang. De to indspillede i løbet af kort tid en række demoer, som udgjorde debut Ep'en The Basta, og i løbet af få måneder var ægteparret pludselig opvarmningsnavn for Gang Gang Dance.



På trods af de mange lån fra klodens musikkulturer kan Rainbow Arabia ikke nøjes med at være musikturister, men kombinerer de mange eksotiske indslag med vestlig klubmusik - techno, hip hop, dubstep og synthpop - og går jernhårdt efter dansefødderne.