x

Karen Kous
Fermaten
D. 26.02.2011 Kl. 21:00

Karen Kous den 26.02.2011 kl. 21:00 - adgang fra kl. 20:00

Billetpris kr. 50,-. Medlem af Fermaten kr. 25,-

Har du købt medlemsbillet - Husk medlemskort

Ståpladser



Den danske singer/songwriter Karen Kous har skabt en EP med seks forskellige numre, som på fornemmeste vis viser alsidigheden og dybden hos den midtjyske musiker. Fra fuldt orkestrerede numre, hvor sanseligt sammenspil driver numrene frem, til intime solostunder hvor den akustiske guitar og den personlige stemme kryber under huden på lytteren.

Karen Kous skaber et tekstunivers, hvor hun undersøger hvad der sker, når mennesket bevidst kaster sig ud i det uvisse, med alt hvad dette indebærer af frygt, fascination og overrumplende overraskelser. Og resultatet er en række nærværende og ærlige fortællinger, som betaler den lyttende tifold tilbage.

Karen Kous´ smukke, originale og helstøbte sange har forskellige udtryk og forme. Der er både plads til rytmiske eksperimenter med bandet og helt enkle sange, hvor den gode melodi skaber stemningsfyldte billeder og sansninger. Uanset om Kous bliver bakket op af sublime musikere eller sætter sig alene på barstolen i spotlightet med den akustiske guitar, så er EP’en en fantastisk musikalsk oplevelse, som sætter sig langtidsholdbare og bevægende spor i lytteren.





Arr.: Fermaten - www.fermaten.dk