x
WhoMadeWho

WhoMadeWho
Vega
D. 23.04.2011 Kl. 21:00

WhoMadeWho, der gæster Lille VEGA den 23. april, efterlod sig et tydeligt udråbstegn med udgivelsen af deres selvbetitlede debutalbum fra 2005, der skabte stor opmærksomhed omkring bandet på den europæiske klub- og rock-scene. 


Da bandet optrådte i forbindelse med den netop afholdte Landsindsamling, luftede de nye numre for publikum på Nytorv i København og live i radioen på P3. Heriblandt var sangene "Every Minute Alone" og "Inside Outside", der udkommer i løbet 2011 - men på hver sin plade! 


I arbejdet med det nye WhoMadeWho materiale opstod ideen og sangene til mini-albummet Knee Deep. Og som titlen antyder, afslører den københavnske trio en mere fokuseret side af dem selv. Ifølge guitarist Jeppe Kjellberg er der på Knee Deep malet med en lidt mørkere pensel, end man har hørt fra WhoMadeWho tidligere. 


Hvilken drejning WhoMadewho har taget, kan høres på det otte numre lange mini-album, når det udkommer 11. april. Og som en bonus til fans udgives pladen også på limited vinyl med ekstra numre i form af remixes lavet af de danske kollegaer Spleen United og Michael Meyer. 


Færdiggørelsen af Knee Deep har dog ikke sat bandets næste udgivelse i dvale. Den stadig unavngivne plade forventes at udkomme til efteråret 2011 med en singleforløber kort efter sommer. I modsætningen til mini-albummet vil dette fuldlængde-album være knap så alvorlig og baseret på en mere hit-orienteret, organisk lydende plade. 


Allerede 14. marts kan man høre sangen "Every Minute Alone", hvortil video-kollektivet Goodboy Creative! har lavet en aldeles fremragende video, der lægger sig i forlængelse af tematikken fra den prisbelønnede video til WhoMadeWho sangen "Keep Me In My Plane". 


For WhoMadeWhos danske fans vil bandet kunne opleves live, hvor gamle WhoMadeWho kendinge blandes med det nye materiale fra Knee Deep og den kommende fuldlængde efterårsudgivelse.-L-