x
Savage Rose - Savage Rose - Ekstrakoncert

Savage Rose - Savage Rose - Ekstrakoncert
Koncerthuset
D. 22.05.2011 Kl. 20:00

Kørestolspladser sælges kun gennem Koncerthusets Kundecenter på tlf: 3520 6262


For bestilling af mere end 10 billetter til samme koncert: klik ind på www.dr.dk/gruppebestilling

Savage Rose er nu på 43. år noget af det mest smukke, geniale og kompromisløse, man kan finde i dansk musik. Det er derfor en ære at byde dem inden for i Koncerthusets store koncertsal lørdag 21. maj 2011.

Kombinationen af Annisettes smukke, helt igennem unikke stemme og Thomas Koppels geniale kompositioner har givet dem en plads i alle danskeres hjerter. De har inspireret generationer af danske musikere på tværs af genrer, ligesom de har vakt international opmærksomhed og har turneret verden over.

Fokus på de tidlige år
Der kan siges meget godt om The Savage Roses fortjenester i årenes løb, deriblandt om den musik, der kom fra og med comebacket med "Black Angel" i 1995 frem til komponisten og musikeren Thomas Koppels død i 2006.

Men den guldgrube af musik, som The Savage Rose skabte i årene 1968-1973, da de sagde nej til at spille på de amerikanske baser i Vietnam og derfor gik glip af et internationalt gennembrud, er den musik, der har været roden og kilden til al den musik, gruppen siden har præsteret. Den blander sig i den nye tid med lige så stor kraft, som da den fødtes og er The Savage Rose's uundværlige klassiskere i dag.

Unge mennesker i dag kan opdage usandsynlige kvaliteter i gamle Savage Rose-album - på sammen måde som de til stadighed gør det med gamle Beatles- og Kinks-skiver. Det var søde fremtidstoner, og det er det stadig.

The Savage Rose stoppede aldrig op, hvor vanskeligheder satte ind, men rejste ud i verden og spillede til gavn for ukommercielle folkelige begivenheder, og musikken tog gade- og verdensmusikken med sig og forstærkede deres musiklaske rødder.

Nok er Annisette over 60 år, og musikerne omkring hende var næppe født, da det meste af denne musik blev til. Men Savage Rose var og er stadigvæk en musikalsk rejse, der er i konstant udvikling. Med nye sange, nye toner, hvor man oplever musikernes kreative og improvisative inspiration, samtidig med forståelsen for den eventyrlige historie, The Savage Rose har været og stadig er.

De medvirkende musikere i The Savage Rose - udover naturligvis Annisette - er: Palle Hjorth (klaver, Hammond-orgel og harmonika), Anders Christensen (kontrabas & elbas), Anders Holm (trommer), Rune Kjeldsen (guitar) samt Naja Koppel og Amina Carsce Nissen (kor).

Billetpriser: 320/295/270/245 kr.