x

Sorgens Sange
Koncerthuset
D. 24.03.2011 Kl. 19:30

Dirigent: John Axelrod
Solister: Niklas Sivelöv, klaver, Isabel Bayrakdarian, sopran
Mussorgskij: Introduktion og persisk dans fra Khovantchina
Prokofjev: Klaverkoncert nr. 1
Gorecki: Symfoni nr. 3
DR SymfoniOrkestret


Mussorgskij og Prokofjev
Inden hovedretten fra Polen står den på russisk musik i form af ouverturen til Modest Mussorgskijs opera, Khovantchina. Herfra skal vi også høre Persisk dans. Derpå kommer den svenske pianist Niklas Sivelöv på scenen og spiller Sergej Prokofievs Klaverkoncert nr. 1, som komponisten i sin tid spillede på konservatoriet i Moskva til en konkurrence og vandt et flygel. Koncerten er meget vovet og er måske skrevet mest som et 'blæreværk', der kunne vise komponistens egne evner som pianist.

Sorgens sange
Polske Henryk Goreckis Symfoni nr. 3 kaldes 'klagesangssymfonien' og er fra 1976. Den er skrevet for orkester og sopran og er i tre sorgmodige og langsomme satser af en karakter, der er minimalistisk og smuk i stil med fx Arvo Pärt. Sopranen synger tekster, der hentyder til mødres hilsner til døde sønner. Vi får henvisning til Jomfru Maria, opstaden i Schlesien i 1919 og nazismen unden Den Anden Verdenskrig. I 1992 blev symfonien indspillet i en udgave, der opnåede en sjetteplads på den engelske album-hitliste og solgte i over 1 mio. eksemplarer - og anmelderne hadede den.