x

Born Bad Cph: Street Dogs
The Rock
D. 29.04.2011 Kl. 22:00

VIP Billet til 4 personer inkl. 1 fl.Jim Beam og vand/ is + 1 fl. husets bobler og eget bord hele natten.

VIP Billet til 4 personer inkl. 1 fl.Jim Beam og vand/ is + 1 fl. husets bobler og eget bord hele natten.


Det er næsten unødvendigt at nævne at Street Dogs er fra Boston. Mike McColgans navn blev allerede tæt knyttet til byen, da han var frontmand i Dropkick Murphys - bannerførerne for Boston punken i slutningen af 1990´erne.

De fleste musikere drømmer om at opnå den slags "once in a life time" succes, men Murphys anledning til berømmelse var dog noget af en entr'acte for McColgan. Han havde allerede tjent i militæret før dannelsen af bandet, og stræbte efter at følge i fodsporene på sin onkel og arbejde som brandmand i Boston.

Af denne årsag forlod McColgan scenen til fordel for brandstationen i 1998, og arbejdede i de følgende år som EMT og brandmand.

McColgan fortsatte med at skrive og startede et samarbejde med bassisten Johnny Rioux i 2002. De dannede en ny gruppe med medlemmer fra hver af deres tidligere bands (Rioux havde tidligere spillet i Bruisers, et andet af Bostons 1990'er punk bands). I det følgende år indspillede bandet albummet Savin Hill (opkaldt efter den del af Boston hvor McColgan arbejdede).

Albummet blev udgivet på Crosscheck Records, og bandet begyndte at tournere sammen med bands som det velkendte keltiske punk band Flogging Molly. Det var i en samtale på en rasteplads på en af disse ture, at McColgan og Rioux besluttede sig for at gøre bandet til en fuldtidsbeskæftigelse, og arbejde på en opfølgning på Savin Hill. McColgan forlod brandvæsnet og i 2005 udgav Street Dogs albummet "Back to the World".

Bandet begyndte at turnere i USA og i udlandet. De spillede på Vans Warped Tour i sommeren 2005, og som åbningsband for bl.a. Pogues, Bad Religion, Social Distortion, The Bouncing Souls og Rancid.

Bandets tredje fuldlængde album "Fading American Dream" blev udgivet i 2006 er ligesom sin forgænger klart politisk og har en insisterende polemik mod Bush administrationens overgreb. Dette album blev efterfulgt af "State of Grace" i 2008 med Ted Hutt (Bouncing Souls, Flogging Molly) som producer.


I 2010 fulgte det femte album, der er self-titled og udgivet på Hellcat Records. Det er co-produceret af bassist Johnny Rioux og Rick Barton, samt masteret og mixet af Jason Livermore (Rise Against, NOFX). Det self-titled Street Dogs album er et bevis på bandets holdbarhed og evne til at skrive inspirerende punk rock, der rører sjælen og får næverne til at hæve sig.-M-