x

Sarah West - Sarah West
Musikhuset Aarhus
D. 06.05.2011 Kl. 20:00


Sarah West er den stille vestjyske pige, der med en perlende vokal, hjertet på rette sted og ledsaget af en enkelt guitar kan tryllebinde publikum. At hun samtidig kan skrive sange som kan få verden til at stoppe er bare endnu et plus.

Sarah West har netop skrevet pladekontrakt med Copenhagen Records, og forventer at hendes første rigtige album udkommer senere i år. Indtil da må man nøjes med at opleve hende live og på den nyudgivne Live-EP Like the Sunrise, som indeholder syv af Sarah Wests egne sange, hvor hun med udstråling som en erfaren artist og samtidig med debutantens ærlighed tager fat på både hjertesorger, kærlighed og livets store spørgsmål. Resultatet er en debut-EP som oser af nærvær, inderlighed og håb for fremtiden.

På trods af at hun stadig mangler at album-debutere rigtigt, så har hun har allerede mere på cv’et end de fleste. I 2010 stod skrev hun hittet Mest Ondt til Medina og Burhan G, hun fik også hul igennem til en af de store amerikanske producere, Randy Jackson fra American Idol, som købte en af hendes sange til sine kunstnere.
Derudover har hun leveret sange til en række danske kunstnere bl.a. Martin Brygmann, Johnny Deluxe, Nick & Jay og Sanne Salomonsen, og sunget titelsangen til julekalenderen Jul i Valhal sammen med Martin Brygmann.

I løbet af marts tager turen til Los Angeles for at arbejde sammen med Randy Jackson og skrive flere sange til hans kunstnere, men undervejs forventer hun også at få tid til at spille et par koncerter på den amerikanske vestkyst og måske indspille de første par numre til debutpladen.

Når hun kommer til Aarhus har Sarah West guitaristen Mads Løkkegaard, samt en trommeslager og perkussionist.




Arrangør: Musikhuset Aarhus