x

Upcoming Onsdag: And You´Re Off + Ladysmith + Bias
Huset i Magstræde, Musikcaféen
D. 30.03.2011 Kl. 21:00

• LADYSMITH
Sekstetten leverer melodisk alternativ-rock, i klædt et stærkt og vedkommende tekstunivers med melodien i fokus. Lyrikken præges af et poetisk og abstrakt billedsprog med karakter af alvor og dybsindig drømmende melankoli. "Ønsket er at lytteren må finde sin egen fortolkning i musikken og deri genkende sin egen personlige historie". Lydbilledet er kendetegnet ved enkle, stemningsfulde og eftertænksomme passager så vel som forløsende og storladne rockflader hvor kompositionerne finder deres vej fra mørke til lys.

• BIAS
Med dybe rødder i rock og et tekstunivers, hvor følelserne spænder fra det indadvendt frustrerede til det mere pågående og aggressive, skaber Bias et unikt udtryk og et rum for melankoli og indlevelse. Det århusianske band er ikke let at kategorisere, men spiller på strenge fra flere forskellige musikalske traditioner. Melankolsk, dynamisk, udfordrende og rocket er nogle af de ord, der kan beskrive Bias.

• AND YOU´RE OFF
And You’re Off dyrker skarp elektrorock på grænsen mellem stramme guitarer, svedende elektronik og pulserende beats. Musikken er baseret på foreningen af clubmusikkens dansable energier, samt mere beskidte elementer fra den moderne rock. Navne som Bloc Party, Peter Gabriel, New Order og Gang of Four er alle inspirationer der ligger til grund for And You’re Off’s smukke desperation, direkte udtryk og høje energi.