x

Drott & Marsk Releasekoncert + Supp: Stærosaurus
Huset i Magstræde, Musikcaféen
D. 31.03.2011 Kl. 21:00

• DROTT & MARSK
Drott & Marsk består af to velbevandrede herre indenfor dansk musik: Bjarke Helmø (Sidste Ambulance) samt Stig Helmer Jensen (Atoi). Derudover lyder besætningen i Drott & Marsk på tre mindst lige så erfarende musikere: Thomas Raae (ditbandmitband, Källing), Dan Hvidtfeldt Larsen (Won't Lovers Revolt Now), Mikkel Baltser Dørig (Harmony Hatbox in Brilliant Black, Black Rose Trick, The Lips).

Drott & Marsk tager således afsæt i forskellige genrer og tilsammen danner de måske det tætteste man kommer på en dansk indie-supergruppe.

Det er kun et halvt år siden, at Drott & Marsks debut EP Det sejler sikkert udkom. Med nostalgi, barndomsvenskaber og kassettebånd, fik EP’en sendt bandet sikkert afsted ud i masser af omtale og roser. Drott & Marsk dyrker den nordiske pop/rock tradition bevidst og passioneret.

Og nu er Bjarke, Stig, Mikkel, Tomas og Dan klar med deres anden EP. En tanke om hvor godt det var engang. Perfekt med heltelyd, seriøsitet og glimt i øjet. Den udkommer digitalt den 4. april 2011.