x

Mgp Show 2011
Helle Hallen
D. 15.04.2011 Kl. 17:30

MGP Show 2011 i Helle Hallen fredag den 15. april 2011 kl. 17.30. 



Oplev stjernerne fra MGP 2011. Publikum får efter showet lejlighed til at møde MGP-stjernerne og få autografer. Drikkevarer skal købes på stedet.



Dørene åbnes kl. 16.30. Showet starter kl. 17.30, og der spilles 2 set á 45 minutter. Derefter autografskrivning.

Der arrangeres forældreparkering i Helle Hallens cafeteria, hvor det er muligt at købe en forfriskning.



Samme dag er der Fed Fredag i Helle Hallen for unge fra 4. klasse. Fed Fredag er et alkoholfrit arrangement fra kl. 19-24. Hvis man har købt billet til MGP-SHOW, giver billetten samtidig adgang til Fed Fredag-arrangementet, når MGP er slut. 



Billetpris kr. 120,- inkl. gebyr

Ståpladser



Efter et storslået MGP show i Ballerup Arena er finalisterne nu klar til at tage ud og spille deres hits for børn i hele landet.



Der er lagt op til et forrygende show, når de fire finalister går på scenen og leverer de hits, som mange børn efterhånden kan synge med på. De to rockdrenge Malthe og Nichlas fra Chestnut Avenue trykker den af med deres vinderhit Tro på dig selv - skarpt forfulgt af de seje piger fra Chokit med Ta' dig nu sammen. Men også den følsomme rapper Chanlex og søde Kastanie vil stå på scenen og give den hele armen i et flot show fyldt med dans, sang og musik.



Festen rundes af med MGP 2011 sangen "Fantalastisk", som er blevet kendetegnet for MGP 2011. Alle finalisterne optræder her sammen og giver den fuld gas.



MGP 2011 er anderledes end andre finaleår – finalisterne er nemlig fundet rundt omkring i landet på musikworkshops arrangeret af DR. Her har musiklærere og professionelle musikere vejledt og coachet de tilmeldte børn og unge. Vinderpræmien i år er derfor også et helt års musikundervisning af de bedste musiklærere i landet.



MGP-finalisterne står derfor på spring for at vise alt, hvad de kan til MGP SHOW 2011.



Arr.: Helle Idræts Samvirke