x

Niceland + Kaare Munkholm, Support Anna Bukh
Forbrændingen
D. 21.04.2011 Kl. 21:00

Niceland er lige nu midt i forberedelserne til deres andet album. Denne aften på Forbrændingen vil dermed byde på helt nye numre, der viser den lyd der har videreudviklet sig siden albumdebuten i 2009. Tidlige numre vil finde nye friske rammer og nye numre vil pege ambitiøst fremad. Med bandet på scenen er Kaare Munkholm på vibrafon, et skævt indslag og en ny måde at høre Nicelands melankolske og overraskende pop på.


Niceland udgav i 2009 deres debutalbum –make no sound-, der ifølge Gaffa havde ” … et særegent udtryk og et gennemført univers... ”. Diskant.dk fandt ”... samme glasklare skrøbelighed som hos amerikanske Eva Cassidy, men også en skurrende skramlen ude i kulissen som hos Tom Waits.” Med disse ord og en ambition om at føre det intime og smukke til scenen, er det blevet til en længere række koncerter i Danmark og Schweiz siden da. Et både nænsom og intenst spillende band.


Kaare Munkholm har gennem årene spillet i bl.a. Bagdad Dagblad, Tangoorkesteret og senest i Anders Lund Madsen Talkshow. Vi har at gøre med en musiker på højt plan, der er vant til at finde nye muligheder for sit instrument, vibrafonen, altid legende og overraskende.


Om Anna Bukh har Pete Repete udtalt: ”En moderne kvindelig skjald – En historiefortæller med skæve indfald, vinkler og pudsigheder (…) med en overordnet udbredt musikalitet og kongenialt sangtalent.” Fine sange spillet på ukulele, klaver eller guitar, denne aften som kvartet.-L-