x
Emmylou Harris and Her Red Dirt Boys

Emmylou Harris and Her Red Dirt Boys
Koncerthuset
D. 23.05.2011 Kl. 20:00

Kørestolspladser sælges kun gennem Koncerthusets kundecenter på tlf: 3520 6262

For bestilling af mere end 10 billetter til samme koncert: klik ind på www.dr.dk/gruppebestilling

Emmylou Harris i Koncerthuset


 


En ægte country- og bluegrasslegende kommer til byen, når Emmylou Harris og Red Dirt Boys indtager Koncerthusets koncertsal med sit nye album Hard Bargain.


 


En menneskealder i musikkens tjeneste har givet Emmylou Harris ikke færre end 12 Grammy-priser og den eftertragtede Billboard Century Award. Hun har indspillet mere end 25 albums og har arbejdet sammen med et veritabelt who’s-who i country- og bluegrassmusikken – og fik i 2008 plads i countrymusikkens Hall of Fame.


25. april udgiver Harris albummet Hard Bargain, hendes første siden 2008, og det er med det album, at countrylegenden kommer forbi Koncerthusets koncertsal, 23. maj.


 


Emmylou Harris har i sin karriere arbejdet med kunstnere som Gram Parsons, Bob Dylan, Warren Zevon, Linda Ronstadt, John Denver, The Band, Elvis Costello, Conor Oberst, Daniel Lanois og Dolly Parton. I 1987 udgav Emmylou Harris sammen med Dolly Parton og Linda Ronstadt albummet Trio, der havde været 10 år undervejs. Men albummet viste sig at være værd at vente på – det blev hurtigt den største kommercielle succes for Harris’ lange karriere, med fem uger som nr. 1 på Billboard's Country Albums liste (og også en Top 10-placering på Pop album listen), flere millioner solgte eksemplarer, og fire Top 10 country hits, bl.a. To Know Him Is To Love Him.


 


Sidst Emmylou Harris besøgte København, i 2008, oplevede en stopfyldt Falconer Sal – med Gaffas anmelders ord – at ”Emmylou Harris’ englerøst skinnede berusende igennem”. Koncerthusets glasklare akustik burde være et match made in heaven for Emmylou Harris, så mon ikke der bliver rift om billetterne?



Koncerten arrangeres i samarbejde med Beatbox Concerts.


 


Emmylou Harris & Red Dirt Boys


Koncerthuset, koncertsalen


23. maj kl. 20