x

Deep Purple Jam
Kulisselageret
D. 04.06.2011 Kl. 22:00

Smoke on the Water, Highway Star, My Woman From Tokyo, Child in Time, Perfect Strangers, Strange Kind of Woman – jo, vi taler et af vor tids største rockbands – Deep Purple.

Mange bands har forsøgt at gøre Blackmore, Glover, Paice, Lord og Gillan kunsten efter. Kun få har haft klassen og evnerne og blandt dem finder vi danske Deep Purple Jam.
Bandet har den helt rigtige lyd og med tonsvis af live-erfaring bliver det en fantastisk rejse Årtier tilbage i tiden, hvor Deep Purple var et af de mest banebrydende bands indenfor den hårde rock.

Deep Purple Jam tager deres publikum med på en musikalsk rejse der tager sin start sidst i 60’erne og starten af 70’erne, med numre der nu bliver betragtet som klassikere indenfor pop & rock. Rejsen fortsætter videre gennem Deep Purple’s imponerende 35 år lange karriere og arbejder sig hen mod en forrygende afslutning på årtusindet, hvor publikum bliver præsenteret for numre der, med tiden, har været med til at sætte standarden indenfor moderne rock.
Selvom fundamentet i Deep Purple Jam kommer fra de klassiske riffs, vi alle kender så godt, er det lykkedes bandet at give numrene et helt personligt præg, der med energi og engagement bliver leveret af de 5 medlemmer i Deep Purple Jam, som er:

Johnny Christensen: Lead vocal
Jacob Rønne: Guitars
Lars Boutrup: Hammond og kor
Søren Dall: Bas og kor
Jan Nielsen: Trommer

Deep Purple Jam glæder sig til at bringe publikum på Kulisselageret tilbage til:
´The Good Old Days of Rock ´N´Roll! -A-