x
Lyle Lovett and His Acoustic Group - Lyle Lovett

Lyle Lovett and His Acoustic Group - Lyle Lovett
Koncerthuset
D. 08.07.2011 Kl. 21:00

Kørestolspladser sælges kun gennem Koncerthusets kundecenter på tlf: 3520 6262

For bestilling af mere end 10 billetter til samme koncert: klik ind på www.dr.dk/gruppebestilling

Lyle Lovett til Koncerthuset
Lyle Lovett har fire Grammys, 14 albums og fire millioner solgte albums med i baglommen, når han gæster Koncerthuset 8. juli.
Lyle Lovett, der har fået tilnavnet The Lone Star Tom Waits, ligner mest af alt en skæv country-figur skabt af David Lynch – og han har da også haft roller i ikke mindre end 12 spillefilm, der i blandt The Player, Short Cuts og Cookie’s Fortune – men det er som musiker han har sit helt særlige udtryk.
Lyle Lovett er en af den slags kunstnere, som er umulig at sætte én etikette på – igennem de seneste 20 år har han bevæget sig ind og ud af stilarter, og taget den ene kunstneriske chance efter den anden – og hele vejen igennem skabt en unik tråd af særlige, stilsikre sange, der har sikret ham et stort og trofast publikum over det meste af kloden.
I 2009 udkom hans seneste album, Natural Forces, der fik fem begejstrede hjerter ud af Politikens rockanmelder, Erik Jensen. Samme Erik Jensen måtte hive alle seks hjerter ud af hatten til sin anmeldelse af Lyle Lovetts duo-koncert med John Hiatt på Gl. Scene i februar 2010.
Og nu vender han så tilbage – denne gang solo – til Koncertsalen i Koncerthuset. Det bliver en af sommerens sikre don’t miss-oplevelser!