x

City Singler - Frækkere I 2'eren
Vejle Musikteater
D. 24.03.2012 Kl. 20:00

UDSOLGT



I store sal



City Singler - frækkere i 2'eren!



Så er tøserne tilbage!

Trine Gadeberg, Sofie Lassen-Kahlke, Anne Louise Hassing og Kaya Brüel. Danmarks 4 sjoveste, frækkeste og lækreste comedy-kvinder er klar med et spritnyt show. Et hylemorsomt mix af vanvittige sketches, fede pophits og standup comedy...og som altid: serveret på høje hæle! Og det bli'r - ganske som titlen antyder - frækkere i 2'eren!



Og hvordan vil City Singlerne så følge op på sidste års forrygende publikumssucces? - No sweat! - lyder det fra pigerne.

- Singlelivet er stadig fuld af kikset kærlighed, groteske no go's og pinlige platheder. Vi tør godt love 2 timers fuld skrue, med alt dét som ingen andre tør kaste sig ud i.



Sidst var det bl.a. pole-dance, net-dating og rust i undervognen. Hvad bli'r denne gang, holder pigerne helt ind til kroppen. Men de garanterer, at publikum vil skrige af grin. Kvinderne vil nikke genkendende til det hele...- og mændene vil ryste på hovedet!



Ny på holdet er Kaya Brüel - der nu frygtløst kaster sig ud i det vanvittige mix af "Sex and the City" og "Ørkenens Sønner".

- Jeg har lavet MGP, film, teater og soloplader. Nu glæder jeg mig VILDT til blive en del af en flok skingrende skøre City Singler!

Det her show kommer til at gi' mig nye udfordringer, nye venner... og mindst 6 par nye sko!



Manuskriptet er i hænderne på Vase & Fuglsang. Et makkerpar, der som fast leverandør til bl.a. Cirkusrevyen, garanterer højt tempo, skarp satire og hylende morsomme tekster.



Adgang 20 min. før forestillingen

Billetkontoret på Vejle Musikteater har åbent en time før forestillingen



Nummererede siddepladser

Handicappladser bookes hos Vejle Musikteater



Adresse:

Vejle Musikteater,

Vedelsgade 25,

7100 Vejle

Tlf. 79 43 20 30



Arr.: www.vejlemusikteater.dk