x
The Burning

The Burning
Bygningen
D. 29.04.2011 Kl. 21:00

The Burning er vel nok det tætteste Danmark kommer på Entombed - tilsat tonstungt groove og en lille portion god jysk humor selvfølgelig! Og nu er enfant terrible groove-kongerne igen klar med nyt album ”Hail The Horde”, ny tour og en kæmpe lyst til at bombe de danske spillesteder med det The Burning gør bedst – live koncerter! Og naturligvis er Bygningen igen med på tour kalenderen.


Denne aften vil de tilmed dele scene med det allerbedste fra den lokale Metal scene, nemlig Insicknia, og Magtesløs. INSICKNIA udgav i 2006 sit debut album, med det aldeles sigende navn ’Now Entering’. For det var netop dét

de gjorde; entrede metal scenen, hvor de lige siden har optrådt flittigt i både ind- og udland. Dette både som headliner og med etablerede navne som Ill Disposed, Urkraft, Hatesphere, Mercenary og The Burning.


Og her er de altså igen på scenen sammen med The Burning – og nu med både med EP’en ’Ascent To Sky’ og et spritnyt fuldlængde album i rygsækken. Dette indspillet i Chris Zalewski’s Trackz studie, og fyldt med elleve ’all killer, no filler’ numre. Heriblandt både hurtige bangere, skrål med melodier og langsomme livsberøvende tonsere.


Magtesløs har base i Århus og spiller aggressiv metalcore. I april 2010 udgav bandet sin debut plade "Starry-eyed Truth", som for alvor gav bandet mulighed for at komme ud på de danske spillesteder. Magtesløs er med tiden blevet kendt for deres energiske live shows, som også altid fyrer godt op under publikum! -L-