x
We Proudly Present... Simon & Garfunkel

We Proudly Present... Simon & Garfunkel
JAZZHOUSE
D. 19.05.2011 Kl. 21:00

Vinder af Karrierekanonen til We Proudly Present


Mads Langer, RebekkaMaria og frontfigurerne fra Hymns From Nineveh og CODY er nogle af de navne der tidligere er blevet offentliggjort til We Proudly Present... Simon & Garfunkel i Copenhagen Jazzhouse. Nu bliver koncerten også beriget af en Karrierekanon vinder.


Igår blev Mikael Kærsgaard nemlig udråbt som en af vinderne af KarriereKanonen 2011 med bandet Kites & Komet. Mikael er til daglig også medlem af Munich. Udover de allerede annoncerede navne, så får Mikael selskab af Penny Police der er aktuel med EP'en "Thieves like Us" og Thomas Thomsen (Pluto) De seneste års folk-strømninger har cementeret Simon & Garfunkels position blandt de mest toneangivende grupper nogensinde. Nu giver en række danske kunstnere deres anerkendende nik til duoen ved hyldestkoncerten We Proudly Present... Simon & Garfunkel 19. maj på Copenhagen Jazzhouse.



- De har været en del af min musikalske indoktrinering, for min far spillede det altid, siger Kaspar Kaae fra CODY og fortsætter:
- Der er højt til loftet, men de er subtile i deres storladenhed, fordi de kan så meget med meget få midler. Med deres stemmer, deres gode tekster og deres mellow touch. Underbevidst må de have fyldt en masse for mig som sangskriver.


I modsatte ende står RebekkaMaria, hvis eget univers umiddelbart ligger noget væk fra Simon & Garfunkels, og hun havde ikke noget forhold til de to newyorkeres bagkatalog, da hun dykkede ned i det.


- Jeg gik ind i det med åbne ører og øjne og uden nogen ærefrygt. Men jeg følte faktisk en stor genklang med dem, og man kommer virkelig til at elske de her sange, for de trænger helt ind under huden på én. Det gjorde, at jeg kunne se mig selv i forhold til dem og kunne gøre dem til mine egne, siger hun.


We Proudly Present... er et samarbejde mellem Sony Music, Copenhagen Jazzhouse og Fender Scandinavia, hvor musikhistoriens største ikoner bliver taget under kærlig og kreativ behandling. Foreløbig er arrangementet blevet afholdt fem gange, hvor henholdsvis Bob Dylan, Bruce Springsteen, Johnny Cash, Elvis Presley og AC/DC er blevet tolket. Blandt de tidligere optrædende finder man Cæcilie Norby, Nikolaj Nørlund, Aura, Claus Hempler, Kira Skov, Fallulah, Marie Carmen Koppel, Marie Fisker og frontfigurer fra orkestre som Turboweekend, Blue Foundation, Oh No Ono, The Floor Is Made of Lava, Figurines, I Got You On Tape og The Kissaway Trail. -M-