x

Anne Dorte Michelsen - Anne Dorte Michelsen Med Band
Musikhuset Aarhus
D. 08.10.2011 Kl. 20:00

Sammen med producer CHIEF1 er Anne Dorte Michelsen i foråret aktuel med et nyt og spændende album. Den nye plade rummer en række sange, der taler fra bunden af den danske folkesjæl om kærlighed, længsel, lykkelige familier, høje himler og betingelsesløs overgivelse til livet og hinanden.


I forlængelse af albumudgivelsen tager Anne Dorte sammen med et 5-mands orkester rundt i Danmark. Her spiller de – udover de bedste nye sange - en lang række af de store hits, som Anne Dorte har i rygsækken. Sange, som med deres krystalklare og vedkommende tekster, deres enkle og elegante melodier og rytmiske styrke, kan samle generationer.
Disse sange er bl.a. Jeg har lagt mine våben for dig, Bruge og bruges, Sig du ka' li' mig”, Før eller siden, Ud under åben himmel, Handyman, Økologisk landmand, Indianer og mange flere. En hitparade som ikke mange andre kan levere.


Anne Dorte siger i forbindelse med udgivelsen: ”Siden jeg gik ud af Tøsedrengene er det som om, jeg har været på en lang rejse: Jeg har spillet i kirker og koncerthuse, i Japan, i Norden, sunget salmer og turneret med Venter på Far. Men som mange rejsende, er jeg nu tilbage ved mit udgangspunkt, hvor sangene og hitsene fra alle årene lever, og er lige til at samle op og synge igen. Og lysten til at gøre det, har egentlig aldrig været større”.


Arr.: RMT