x

Med Slagtøjet I Centrum - Symfonikoncert
Musikhuset Aarhus
D. 23.02.2012 Kl. 19:30

Kørestols- og ledsagerpladser kan købes igennem Musikhuset Aarhus Billetsalg på tlf. 89 40 40 40. Telefontid 11-18 alle dage.

Med slagtøjet i centrum


Det Jyske Musikkonservatorium er i denne uge vært ved en nordisk/baltisk konference for slagtøj. Vi har derfor sammensat et program med slagtøjet i centrum.


De fire solister i Bartóks koncert byder på lokale kræfter med Anne Øland, Søren Rastogi og Henrik Larsen, alle lærere på Det Jyske Musikkonservatorium, samt Aarhus Symfoniorkesters nyansatte solojanitshar Anders Lynghøj.


Carl Nielsen har kaldt sin sidste symfoni for ”Sinfonia Semplice”. Symfonien er nu på ingen måde simpel, faktisk er det den mest krævende af alle Nielsens symfonier. Som altid med Nielsens musik er  det komponisten, som selv har beskrevet sin musik bedst: ”Jeg har denne Gang komponeret ud fra Instrumenternes Kraft… Jeg har i min nye Symfoni et Spil af smaa Slagtøjsinstrumenter – Triangel, Klokkespil og Tromme – der slaas om Smag og behag. Tiderne skifter jo. Hvor fører den nye Musik os hen? Hvad bliver tilbage? Vi ved det ikke! ….men som Helhed har det været min Bestræbelse at faa Symfonien saa levende og lystig som mulig.”


Dirigenten Peter Feranec, chefdirigent på Mikhailovsky-teatret i Sct. Peterborg, gæster Aarhus for første gang.

I samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium


Medvirkende:
Peter Feranec, dirigent
Søren Rastogi, klaver
Anne Øland, klaver
Henrik Larsen, slagtøj
Anders Lynghøj, slagtøj

Kodály Danse fra Galanta
Bartók Koncert for to klaverer, slagtøj
og strygere
Nielsen Symfoni nr. 6, “Sinfonia semplice”




Arr: Aarhus Symfoniorkester