x

Søren Krogh
Vejle Musikteater
D. 16.11.2012 Kl. 20:00

Søren Krogh på efterårsturne med ny cd i ryggen

Det folkelige gennembrud har ladet vente på sig for Søren Krogh, siden han i 1998 udgav sin første cd. Men noget tyder på, at hans nye CD vil bringe ham det sidste skridt. Han har denne gang for første gang valgt at lægge producerrollen fra sig, og har overladt roret til produceren Dennis Ahlgren, som har arbejdet/arbejder med Tina Dickow, Bli´Glad, Thomas Buttenschön m.fl. Og der er hits i horisonten.



Neo-folk

-Vi laver neo-folk. Dennis opdaterer mit udtryk med sine redskaber fra rock og popscenen anno 2012; og det klæder i dén grad mine sange at få nye bukser, fortæller Krogh fra studiet i Åbyhøj, hvor der arbejdes på højtryk med indspilninger af nye sange.



Søren Krogh har gennem snart tyve år har rejst landet tyndt med sine sange. Som solist, duo, trio, band, men også lejlighedsvist sammen med gamle heste i manegen som Peter Thorup, Povl Dissing og Niels Hausgaard. Senest med to turneer med Mikael K fra Klondyke.

Adgang 20 min. før showstart.

Billetkontoret på Vejle Musikteater har udover normal åbningstid åbent en time før forestillingen.



Nummererede siddepladser.

Handicappladser bookes hos Vejle Musikteater.



Adresse: Vedelsgade 25, 7100 Vejle



Ny cd til august 2012

Søren er tilbage med en række helt nye sange, som strækker sig bredt. I den ene ende møder man sange som 1. singleudspil, "Linedancer´n", der tager pis og puls på linedancerbølgen, der i stor grad har vundet indpas i den danske folkesjæl, i en sådan grad den efterhånden virker helt jysk. Eller ?Trailerkongen? om fyren i klaptræsko, der mødes med gutterne over en pose tyske dåsebajere, når de står trailer ved trailer på Genbrugsboulevarden. I den anden ender sangen om liv, der dør ud, og sange om det der optager en mand i fyrrene. Midt imellem en række nye og vanligt velskrevne sange, hvor der er kælet for ordene.

Cd´en har arbejdstitlen Hardcore Troubadour.



Lineup:

Søren Krogh - vokal og guitar

Dennis Ahlgren - elguitar, mandolin, mm

Morten Husted - bas

Jens Kr. Dam - trommer