x

Mellemblond
Det Bruunske Pakhus
D. 10.10.2009 Kl. 21:00

Mellemblond den 10.10.2009 kl. 21:00 - adgang fra kl. 20:00 

Billetpris kr. 70,- Medlemmer og studerende har gratis adgang. Billetter afhentes i Det Bruunske Pakhus Unummererede siddepladser

Skramlende, pompøs, melodiøs, poetisk og på dansk. Gammeldags og tidløs.

Alt dét er Mellemblond - det meste af det tilmed på én gang.

Fænomenets debutalbum. "Ude af mine hænder" er fænomenets debutalbum, det er blevet til over tre år, og det blev forvarslet for et halvt år siden med en ep, hvorfra to numre (af fem) nu går igen.

Mellemblond er en trio - tilsyneladende i hvert fald. Men der er kun ét ansigt på omslaget, den omtrent 30-årige Kristoffer Munck Mortensens. Stemmen, guitaren og albummets 12 numre er også hans. Så han er ét og alt for bandet, akkurat som f.eks. Peter A.G. Nielsen, Steffen Brandt og Carsten Lykke har været det for deres bands. At Mellemblond virkelig er et band med en sprællevende kollektiv styrke, bevises nok bedst i den instrumentale forlængelse af "Lille fugl" - et voldsomt stykke guitarrock med dejlige associationer til Jimi Hendrix og Neil Young.

Det meste er bygget enkelt op, musikalsk såvel som lyrisk, men med fornemme skift mellem primitivt-råt og elegant-ømt. Hovedparten af sangene er indspillet med gode, gamle rockinstrumenter, men der har ikke været berøringsangst over for cello og akustisk guitar, hvor det har passet ind.

Teksterne vil sandsynligvis blive udsat for fortolkninger - alvorlige stemningsbilleder, som de er, fyldt med små ordlege.

Krakilere skal nok finde visse af sprogbillederne for banale, tåbelige eller mystiske - eller påpege enkelte klicheer. Selv om de er svære at finde.

Kunne ønske, at C.V. Jørgensen eller Peter Sommer ville indspille en plade som denne - med så megen musikalsk kraft og med sådan en umiddelbarhed.



Adresse: Det Bruunske Pakhus, Kirkestræde 3, 7000 Fredericia



Arr.: www.bruunskepakhus.dk