x
Overkill (Us)

Overkill (Us)
Amager Bio
D. 27.04.2013 Kl. 21:00

Lørdag d. 27. April slår Amager Bio og BETA dørene op for et brag af en metalfest, når Club Sort Søndag Vol. II præsenterer fire hårdtslående metal koncerter.
Anders Bøtter fra Sort Søndag vil være DJ og konferencier når det legendariske amerikanske thrashmetal band Overkill og tre danske bands fra WOA Metal Battle Tour 2013, spiller op til fest og headbanging.
Overkill er lidt af en institution inden på metalscenen, og har hele 16 albums at håndplukke metalklassikere fra! Så vær beredt på at headbange igennem den hårdtslående aften!  Som opvarmning er det danske groove-thrash-band Electric Hellride sat på som opvarmning for de legendariske amerikanere!
OBS: Hvis man køber billet til Overkill og Electric Hellride i Amager Bio, så gælder billetten også til koncerterne (og festen!) på BETA.
WOA Metal Battle Tour 2013 i BETA er en landsdækkende tour, som består af 3 hårdtslående danske metalbands. De har alle det til fælles at de har vundet den danske udgave af WOA Metal Battle.
Aphyxion (vinder 2010) spiller dødsmetal med en ungdommelig nerve.
By The Patient (vinder 2011) sendte deres andet album ”Premonitions” på gaden sidste år og det blev en anmeldertriumf ud i kompromisløs dødsmetal. 
Electric Hellride (vinder 2012) spiller thrash med højt tempo og en aggressiv nerve, som nok skal få aftenens hovednavn, Overkill til at spidse ører!
Festen starter allerede kl. 21.00 hvor Electric Hellride varmer op for Overkill i Amager Bio.BETA slår dørene op for Aphyxion og By The Patient fra kl. 22.30.
OBS: Hvis man køber billet til Overkill og Electric Hellride i Amager Bio, så gælder billetten også til koncerterne (og festen!) på BETA.