x

Jasper Høiby + Phronesis
Godset
D. 21.03.2013 Kl. 20:00

Jasper Høiby & Phronesis

Dato: den 21.03.13 kl.20:00. Adgang fra kl.19:30.

Unummererede siddepladser



Ivo Neame, piano (UK)

Jasper Høiby, bas (DK)

Anton Eger, trommer (S)



"Et af de mest spændende bands på planeten i dag". Sådan beskriver det

anerkendte britiske jazzmagasin "JazzWise" om den dansk/svensk/engelske trio,

som har taget sit navn fra Aristoteles begreb "praktisk visdom". Og det er lige

præcis hvad der karakteriserer Phronesis musik - intelligent og kompleks, men

uden at miste overblikket over det praktiske og ligefremme. De skandinaviske

rødder i trioen er nemme at få øje på, men får aldrig lov til at overskygge

fornøjelsen ved musikkens opfindsomhed og ærefrygtindgydende Groove.

Trioen er ledet af den danske bassist Jasper Høiby, der har base i London og

er uddannet på Royal Academy of Music. Her fik trioen hurtigt opbygget et ry

som et af Englands mest interessante bands.

I 2012 blev Jasper Høiby hædret med den prestigefyldte "Young Spirit Award"

og trioen har været nomineret til prestigefyldte priser i England som "Best Jazz

Act" samt "Best Jazz Ensemble" og deres første nordamerikanske tour vakte

stor begejstring på velrenommerede scener som jazzfestivalerne i Montreal og

Ottawa. Har man smag for Avishai Cohen, Chick Corea og Esbjørn Svensson,

må man ikke snyde sig selv for denne koncert.



Husk medlemskort / studiekort



Arrangør: Jazz6000.dk