x

MUSIK AARHUS FESTIVAL: MUSIKMESSE (FOREGÅR PÅ GODSBANEN)

D. 19.01.2013 Kl. 10:00

Musik Aarhus Festival 2013 bliver den tredje af sin slags, og vanen tro udvides konceptet til at rumme flere grene af musiklivet end blot koncerter. Et af årets nye tiltag er intet mindre end Danmark største gratis musikmesse, hvor alskens musikaktører i byen samles på Godsbanens arealer.

Musikmessen har til formål at mindske afstanden mellem det aarhusianske musikliv og byens borgere. Arrangementet er ikke en messe i traditionel forstand, men en begivenhed der skal eksponere alt det musikalske, Aarhus kan byde på. Musikmessen er således tænkt som en størrelse, der appellerer til såvel unge som ældre - og børnefamilier for den sags skyld.

Først og fremmest kan gæsterne se frem til en messe med en stor diversitet. Man vil kunne stifte indgående bekendtskab med alt lige fra byens musikskoler til byens små og store og store koncertarrangører samt den alsidige buket af festivaler.

Ligesom med alt andet i Musik Aarhus Festival-regi er fokus på projekter, som har en lokal forankring i Aarhus. Det handler om at bragt byens aktører og publikum endnu tættere sammen. Og messen er dey ideelle redskab til at fremvise fødekæden i Aarhus’ musikliv.



Mød blandt andre:
MGK/Aarhus Musikskole - Det Jyske Musikkonservatorium - Grobund - Vækstlagsrådgivningen - MONO/Monorama - SPOT Festival - Oppenheimers Eftermiddag - Newbees Festival - NorthSide Festival - Aarhus Jazzfestival - Danmarks Grimmeste Festival - Aarhus Symfoniorkester - Aarhus Jazz Orchestra - LMS/Levende Musik i Skolen - PROMUS - Dansk Musiker Forbund - Fonden VoxHall - Train - Radar - Trykkeriet - Studenterhus Aarhus - Frontløberne - Mejlgade For Mangfoldighed - Rap Akademiet - Aarhus Sangskriverværksted - Trenchtownclub ... og mange, mange flere.