x

Kjeld Lauritsens Hammond Time
Tobakken, Lillesal
D. 08.05.2013 Kl. 20:00

KJELD LAURITSENS HAMMOND TIME

FEAT. SØREN FROST, ALMAZ YEBIO & PER GADE

D. 8/5 2013 KL. 20.00 - DØRENE ÅBNER KL. 19.30



Hammondorganisten Kjeld Lauritsen udgiver marts 2013 en ny CD/LP med Søren Frost på trommer og Per Gade på guitar. Gæstesolist er sangeren Almaz Yebio fra Malmø, der medvirker på 3 numre. Titlen bliver "In the Zone".

Gruppen følger op med koncerter i ind- og udland forår og sommer 2013.

Kjeld Lauritsen spiller på det store Hammondorgel med roterende lesliehøjttaler og fodpedaler. Han er kendt for at udnytte instrumentet i legesyge improvisationer. Kjeld Lauritsen havde i mange år bandet "The Organizers" sammen med den amerikanske saxofonist Bob Rockwell. Siden da har han udgivet 4 CDer i eget navn foruden et par plader med Big Band.

Guitaristen Per Gade har i mange år været ankermand i de mange Hammond projekter fra Kjeld Lauritsens hånd. Per er en af de mest efterspurgte danske guitarister og er bl.a. med i Radioens Big Band. Han dækker et bredt spektrum fra swingmusik til blues og moderne jazz. Som solist er han særdeles markant, men samtidig er han en smagfuld akkompagnatør, der altid får det bedste ud af sine medspillere.

Trioen kompletteres nu af Søren Frost, der efter mange år i Esben Justs band vil fyre op under Hammondorglet med sine fede grooves. Hans eminente teknik og store kendskab til jazzens og bluesens mange stilarter gør ham til det ideelle valg til et hårdtswingende jazz- og bluesband som Hammond Time. Hans kærlighed til New Orleansmusikken i dens mange former bringer desuden et herligt party-element til bandet.

Almaz Yebio er en skøn sangerinde gruppen har hentet som gæstesolist på den anden side af Øresund. Her er hun kendt for en række bands inden for jazz og det, der ligner, bl.a. Soul Quality Quartet. Almaz er desuden en glimrende improvisator, der optræder på lige fod med de instrumentale musikere i bandet. I Danmark er hun mest kendt fra gospel- og jazzgruppen Amazing Grace. Hun har desuden optrådt med Stevie Wonder i Parken!



UNUMMEREREDE SIDDEPLADSER